Stederne i historien.

Ove placerer Jens’ barndom her.

Hans erindring angiver Løgstør som faderens fødested. Familiens stamtræ angiver også Løgstør, men de to kilder er uenige om fødeåret. [1] [35]

Byens baggrund

Frederik VII’s Kanal blev anlagt 1856–1861 for at føre skibe uden om sandbankerne ved Løgstør. Limfjordsmuseet beskriver kanalen som en del af fjordens transporthistorie, i brug frem til 1913. Det er baggrund om det miljø, Ove knytter sin far til; der er ikke påvist en personlig forbindelse mellem Jens og kanalens arbejde. [49]

Det første handelsfag, ifølge sønnens erindring.

Ove fortæller, at Jens blev udlært i Nibe og derefter arbejdede som kommis i syv år. Den oplyste løn var 240 kroner om året samt kost og logi. [1]

En kortere handelshistorie knytter hans læretid til Niels Jensen i Saksild. De to udsagn er ikke afgjort med en lærekontrakt eller andre samtidige personpapirer. Nibe står derfor her som Oves oplysning. [4]

Havnen, handelspladsen og Jens’ første forretning.

Ove fortæller, at Jens købte forretningen i Norsminde i 1885. Skibene bragte blandt andet kul, træ og cement, og handelen satte Jens i forbindelse med Niels Jensen i Malling. [1] [14]

Stedet før Torstensen

Saxild Arkiv beskriver handelspladsen omkring 1854 som et centrum for skudehandelen på østkysten. Jens’ selvstændige år begyndte altså på en handelsplads med en ældre historie. Arkivets områdebeskrivelse dokumenterer stedet, mens Ove er kilden til Jens’ rolle. [50]

Familiehistorien får sit største knudepunkt ved stationen.

Jens blev ifølge Ove forpagter af købmandsgården i 1891. Stationspladsen blev rammen om familiens hjem, forretning og kontakt med kunder og medarbejdere. [2]

Jernbanen forandrede byen

Aarhus Stadsarkiv beskriver jernbanens ankomst i 1884 og Mallings udvikling til stationsby. Det giver baggrund for den handel og varetransport, Ove fortæller om. Stadsarkivet omtaler også landbrugsskolen fra 1889. [48]

Familiens gravsteder

Arkivet har registreringer af gravsten for Holger, Karen og Anne M. samt Bjarne, Oluf Bonde og Erna Bonde på Malling kirkegård. Katalogteksterne giver nye personoplysninger, men familieforbindelser kræver andre kilder. [45] [46] [47]

Starup Højgaard står i navnet på Holgers personarkiv.

Arkivets A23 hedder “Personarkiv Holger Laurits Torstensen, Starup Højgaard” og omfatter materiale fra 1921–1944. Det er en konkret forbindelse mellem Holger og stedet. Papirernes indhold kan give mere viden om hans liv, men originalmaterialet er endnu ikke læst. [36]

Katalogets periode er materialets datering. Den er ikke i sig selv en præcis periode for hans bopæl eller ejerskab.

Et udgangspunkt for at undersøge Karen Johanne Sommer.

Familiens stamtræ angiver Mesing som Karens fødested i 1905. Oplysningen er endnu ikke kontrolleret i kirkebogen. Mesing hører derfor til de steder, hvor en original indførsel kan afklare både datoen og forældrenes navne. [35]

Den private slægtsside og gravstensregistreringen peger på 14. oktober; stamtræet angiver 15. oktober. Ingen af datoerne er valgt som endelig. [43] [45]

Kirke og præstegård giver den mulige præstefamilie et sted.

Det offentlige stamtræ og skifteuddraget knytter Christen Madsen Sommer til Sjelle, Skørring og Låsby. Hans mulige forbindelse til Victor følger den særskilt beskrevne Sommer-linje. [63] [67]

Et kirkerum med en ældre historie

Nationalmuseets beskrivelse skelner mellem kirkens romanske skib og en østforlængelse fra 1595. Præstegården ligger syd for kirkegården. De to bygninger giver ramme om det sted, præsten virkede, men beskrivelserne er ikke dokumentation for familiens slægtskab. [91]

Et gårdnavn åbner et mere præcist spor end sognenavnet alene.

Trap Danmark fører Mads Andersen Listo og svigersønnen Seier Sommer ind i historien om Skavngaard, her omtalt som Skaungård. Det er denne særskilte gård, den læste oversigt knytter til navnene. [90]

Herregårdslandskabet omkring sporet

Vindum Overgaard har sin egen ejerhistorie. Dansk Center for Herregårdsforskning beskriver genopførelse i 1653 efter krigens ødelæggelser og udskiftning af landsbyens jorder fra 1780. Udskiftningen samlede den enkelte bondes jord og ændrede gårdenes placering. Det giver baggrund for et landskab i forandring. [92]

Herregårdssiden rummer også afskrevne folketællinger over tjenestefolk og hushold. De kan bruges som indgang til at undersøge arbejdet på en herregård; der er endnu ikke udpeget personer fra familiens linje i de lister. [92]

Stedets ejerhistorie gør ikke alle gårdens ejere til familiens forfædre. Identiteten på Seier og forbindelsen videre til Victor er fortsat et muligt slægtsspor.